Mediecenter

Wattbike blev grundlagt i 2000 ud fra en vision om at skabe den ultimative indendørs cykel. I samarbejde med Peter Keen, tidlligere Performance Director hos British Cycling, var Wattbikes vision at udvikle en statisk cykeltræner, som var alsidig nok til at kunne udfordre både eliteudøvere og begyndere og avanceret nok til at levere de mest indsigtsfulde data til trænere og atleter på amatørniveau.

Otte år senere blev Wattbikes revolutionerende indendørs effekttræner lanceret. Wattbike blev lanceret til cykelfans ved VM i banecykling i 2008 og er til dato den eneste cykel godkendt af British Cycling og brugt til talentsøgning. Cyklen bruges også af cykelforbund i Australien, USA og Frankrig. Wattbike bruges som træningsredskab af individuelle atleter, teams samt nationale organer på tværs af sportsgrene såsom atletik, fodbold, Formel 1, hockey, roning, rugby samt sejlads og er endvidere leverandør til den britiske hær.

I 2015 underskrev Wattbike en test- og træningsaftale med den internationale cykelunion UCI (Union Cycliste Internationale). Wattbike bruges i dag af UCI World Cycling Centre (WCC) i Aigle, Schweiz, og i cykelunionens fire centre i Indien, Japan, Korea og Sydafrika. Power Test Protocol er en standardiseret protokol udviklet af Wattbike til videnskabelig testning, som bruges af UCI til at identificere potentielle talenter.

I september 2016 kunne Wattbike fortælle, at virksomhedens omsætning var steget til 10,1 mio. GBP sammenlignet med 9,3 mio. GBP i 2015. Resultatet før skat var ligeledes steget fra 1,3 mio. GBP til 1,5 mio. GBP.

Wattbike ønsker nu at udbrede kendskabet til brandet på internationalt plan med særlig fokus på USA. I januar 2017 annoncerede Wattbike et kommercielt partnerskab med Hilton i USA som led i hotelkædens Five Feet to Fitness-koncept – et wellness-område i det enkelte hotelværelse med træningsudstyr og en Wattbike.

Pressekontakt

James Vickers
Marketing and PR Manager
jamesv@wattbike.com

Generelle forespørgsler
marketing@wattbike.com

Pressepakke

Nedenstående pressepakker indeholder medielinks, logoer samt billede- og reklamemateriale relateret til Wattbike og vores produkter. Kontakt vores marketingafdeling, hvis du har brug for mere materiale.